Efterretningsofficer (LT-R) til JGK

Denne stilling er slået op på job-i-forsvaret.dk - Military Work har editeret den til vores målgruppe:

——

Vil du være med til at planlægge og koordinere Jægerkorpsets øvelses- og uddannelsesforløb, så søger vi nu en efterretningsofficer til Jægerkorpsets reservestyrke.


Om stillingen

Du kommer til at løse stabsopgaver, som eksempelvis informationer og efterretninger, der er relevante for den operative opgavevaretagelse. Udover din egen uddannelse, kommer du til at medvirke til planlægning og koordinering af Jægerkorpsets øvelses- og uddannelsesforløb. Du kommer også til at deltage i den operative indsættelse ved Jægerkorpset.

Som officer i Jægerkorpsets reservestyrke gennemgår du et uddannelsesprogram, som i omfang og indhold tilpasses dine personlige muligheder og faglige kompetencer. 

Programmet kan f.eks. indeholde stabstræning, øvelsesvirksomhed og personlig udvikling. Specialisering inden for gængse fagområder og stabskompetencer vil være muligt. 

Du skal kunne indkommanderes ca. 1- 3 uger om året, eller eventuelt mere afhængigt af dine kompetencer og muligheder. Der vil i forbindelse med projektarbejde være mulighed for at løse opgaver hjemmefra. 

forsvaret-logo-png-1.jpg

Om dig

Du er tidligere operatør med en taktisk specialoperationsstyrke baggrund og faglighed. 

Det er ønskeligt, at du har erfaring fra internationale operationer og i udpræget grad har forståelse for helheden af opgaveløsningen.

Du er engageret og dygtig til dit fag og forstår at byde ind på opgaveløsningen. Du har stabserfaring gerne med operativt tilsnit.

Du er hurtig til at udlede essensen af komplekse problemstillinger og give velkvalificeret militærfaglig rådgivning og anbefaling om handlemuligheder.

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til løjtnant af reserven (M311)

Ansøgningsfrist: 10/6/19

Se det fulde stillingsopslag her:
https://karriere.forsvaret.dk/job/opslag/?vacantPositionId=159429&mediaId=4684